Band Historie

 

 

 

klip fra Februar 1979                                        Avisudklip  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"CAROLINE"

Den fælles interesse for et Britisk rock band blev til et efterhånden livslang venskab.

Det velsammenspillede buggi rock band CAROLINE startede i 1973, hvor 4 unge gutter samledes om at kopiere alt, hvad den Britiske rock gruppe "Status Quo lavede.

"De første ca. 5 år spillede vi ikke andet end Status Quo cover. Musikken er rimelig let at gå til for begyndere, og med mange timers aflytning på grammofon og efterfølgende øvning, blev vi sgu helt gode. Vi spillede i og rundt omkring Fredericia. I dag er det  jo super sjovt at sidde og se på gamle fotos fra en koncert  på Fredericia rådhusplads i 1975. Langt hår, trompet-bukser og Sweet-støvler."  Ha ha ha,"- griner guitarist Totter.

 

 

"Så lavede vi en omrokering i bandet, fik en keyboard spiller med, og udviklede os gennem kopiering af band som, Toto, Saga, Van Halen, Pat Travers. Samme arbejdsgang - aflytte det hele på grammofon og øve. Det var før, man kunne finde det hele på nettet."

"I 1983 kunne vi ikke længere modstå interessen for piger. Vi var også nødt til at tænke på job og uddannelse og stoppede derfor musikken," fortsætter Totter.

"Det, der med uddannelse, arbejde, koner og børn tog lige lidt længere tid end vi havde forudset, men nu er vi startet igen efter en lille pause på knap 30 år, samme sted som sidst. Status Quo Cover, og det er pisse sjovt."

"Vi er sku blevet nogle særlinge, men når vi taget guitaren på og tænder anlægget, tror vi at vi er 18 år igen," griner Totter.

 

Besætningen er næsten den samme som oprindeligt, dog med en ny skidegod trommeslager.

Henrik F. Hansen (Guitar & sang) - Svoger til Jens-Otto

Jens-Otto R. Jensen  "Totter" ( Guitar & sang) Gift med Lene, Henriks lillesøster

Chris T. Jensen ( Bass& sang) Livslang kammerat.

Eric Østergaard ( Trommer) Bandets redning.

"Den lette muntre rock stil, der kan spilles med et glimt i øjet og et smil på læben, tiltaler både os og et meget bredt publikum. Vi er sgu blevet for gamle til at stå og se vrede og sure ud, selv om det er svært at undgå med alt det løse hud."

"Vi synes, at det skal være sjovt. Det håber vi kan ses, og at det smitter af på publikum," slutter Totter, på vegne af det lokale rockband  "CAROLINE".